Handelsbetingelser

BESTILLING

Da alle smykkerne er håndlavet af undertegnede, kan der gå 1-4 uger før, dit smykke er færdigt. 

Du er velkommen til at skrive til mig, hvis du ønsker at komme forbi og se og prøve smykkerne hos mig i Allerød. 

RETURNERING

Da jeg laver dit smykke efter din bestilling, er det desværre ikke muligt at returnere det eller få pengene tilbage. Hvis du har bestilt en ring, der er for stor eller lille, så skriv til mig, så finder vi forhåbentlig en løsning. 

Hvis dit smykke er i stykker, når du modtager det, sender du blot dette tilbage til mig, og så dækker jeg selvfølgelig omkostningerne til et nyt.

VEDLIGEHOLDELSE

Du passer bedst på dine smykker ved at have dem i en lukket beholder eller æske, og at du tager dem af, når du sover eller går i bad. 
Alle smykker vil med tiden få en smuk patina, men hvis du ikke ønsker denne, kan du købe gode pudsemidler i de fleste større supermarkeder. 

Bemærk, på oxiderede smykker vil oxideringen blive slidt af med tiden. Der er forskel på, hvor hurtigt oxideringen bliver slidt af, alt efter hvor meget du bruger det, og det er forskelligt fra person til person. Ringe vil ofte blive hurtigere slidt end eksempelvis øreringe eller halskædevedhæng. Du kan få oxideret dit smykke hos mig igen for 30 kr. 

STØRRELSER

Hvis du er i tvivl om din ringstørrelse, kan du tage et stykke tråd og måle omkredsen af din finger i millimeter. Ellers er du altid velkommen til at kontakte mig. 

Armbånd laver jeg som standard i størrelserne: X-Small, Small, Medium, Large og X-Large. Størrelserne er skrevet ud fra omkredsen om hele dit håndled.

Hvis du er i tvivl om din størrelse, eller skal have lavet et armbånd i andre mål, er du altid velkommen til at kontakte mig. 

X-Small: 15 cm

Small: 16 cm

Medium: 17 cm

Large: 18 cm

X-Large: 19 cm